LED-strips

LED bånd
Samlevejledning og designtips

Få mest muligt ud af fleksibiliteten ved LED bånd når der skal skabes kreative belysningsløsninger. På grund af sin høje effektivitet og lange levetid er LED teknologien hurtigt blevet en populær erstatning for den klassiske glødetrådsteknologi. Diodernes kompakte design gør at der er mange nye muligheder for anderledes og spændende lys.

LED bånd er meget alsidige. I denne artikel kan du lære, hvordan du installerer LED bånd korrekt samt få nogle ideer til kreativt design på kontoret, i boligen, butikken og parkeringskælderen.

LED bånd

LED bånd: Instruktioner til korrekt montering

Dobbeltklæbende tape på bagsiden af et LED bånd gør det nemt at montere på de fleste jævne overflader. Den eneste begrænsende faktor er længden: For 12 V-systemer må båndet ikke være længere end 8 meter, for et 24 V-system er 12 meter maksimumslængden. Til længere bånd skal du bruge en driver. Modeller, hvor ledningsføringen er udført, er monteringsklare løsninger, som hurtigt kan forbindes.

1. Afkortning eller forlængelse af et LED bånd
LED bånd kan klippes over med en saks. Mange producenter markerer med et symbol af en saks eller 3 prikker hvor båndet kan afkortes. Hvis du vil forbinde to separate LED bånd, kan du bruge konnektorer som Slimconnect-systemet fra Osram. Du skal blot sørge for, at dine bånd har samme polaritet.

2. Rundt om hjørner
Hvis LED båndet skal bøjes rundt om et hjørne, skal du bruge en vinklet forbindelse. Alternativt kan nogle LED bånd bøjes i en vinkel på op til 60 grader.

3. Tilslutning af LED bånd til en strømforsyning
Du skal vælge den rette strømforsyning til dit LED bånd. De skal have samme spænding, der beregnes som wattforbrug pr. meter x båndets længde. Et LED bånd på 3,8 m og 12 V med et strømforbrug på 5 W/m skal have en driver med en kapacitet på mindst 19 W. Medregn en effekt-buffer på 20 procent. Du skal også være opmærksom på den korrekte polaritet ved tilslutning.

4. Valgfrit: lysdæmper eller styreenhed
Med ensfarvede LED bånd kan du justere lysstyrken jævnt ved hjælp af en dæmper. For at kunne ændre farver med RGB bånd skal du også tilslutte en LED-styreenhed. Stikket til RGB båndet består af fire ledninger:

  • sort eller hvid ledning for den positive forbindelse til den positive pol på styreenheden
  • blå, rød og grøn ledning til den negative forbindelse
  • indsæt det røde kabel i terminal R, det grønne i G og det blå i terminal B.

5. Strømforbindelse
Forbind styreenheden med strømforsyningen. Forbind strømforsyningen til 230V. Forbind den brune eller sorte leder til terminal L, den blå nulleder til terminal N og den gule/grønne beskyttende jordleder til terminalen med symbolet for den tilsvarende beskyttelsesleder.
Bemærk: Før montering udendørs skal du kontrollere, at lampens afdækning er certificeret som IP66 for at sikre, at lyset er tilstrækkeligt beskyttet mod våde eller fugtige miljøer samt indtrængen af vand. Du kan beskytte forbindelsespunktet på to LED bånd med et stykke krympefleks.

Kreative design løsninger med LED bånd

LED bånd giver en ensartet belysning og skaber et behageligt og atmosfærisk lys i gangen på værelset, gulvet eller væggen. Slå kreativiteten løs.

LED bånd

Indirekte lys på væggen eller loftet med LED belysning
Varmt hvidt LED lys er perfekt til miljøer, hvor der ønskes indirekte lys. Du kan vælge at montere LED bånd i et forsænket loft for at skabe flotte effekter på væggen eller fremhæve produkter i en butik.

LED bånd i køkkenet
Arbejdspladsen i et køkken skal være godt oplyst. I et køkken med vægskabe kan du fastgøre LED bånd på undersiden af skabet for at belyse bordpladen, vasken og komfuret.

LED lys giver øget sikkerhed på trapper og i underjordiske parkeringsanlæg
Brug LED lys til at give lys i trappeopgangen eller parkeringskælderen ved hjælp af en bevægelsessensor. Lyset tændes automatisk, når nogen nærmer sig.

Flugtveje i boligbyggerier
Markér flugtveje ved at montere LED bånd på jorden og slutte dem til nødstrømsforsyningen. I nødsituationer leder lyset beboerne i sikkerhed.