Lysstofrør i garage

Lysstofrør

Høj lysstyrke, god pålidelighed og lavt energiforbrug

Til et bredt spektrum af anvendelser og behov

Lysstofrør er en af de mest brugte lyskilder i verden. Innovative lyskilder som LUMILUX fra OSRAM fås i en bred vifte af former, som giver en lang række designmuligheder. De vigtigste fordele ved lysstofrør er den høje effektivitet, den lange levetid, den overlegne pålidelighed og det lave energiforbrug.

Med forskellige lysfarver kan dine kunder altid vælge præcis den rigtige lyskilde til deres belysningsbehov i OSRAM-sortimentet.

Med OSRAM-lysfarverne LUMILUX Cool White til naturligt dagslys og LUMILUX Warm White til stemningsbelysning i hjemmet findes den rigtige lysfarve til en bred vifte af anvendelsesområder. OSRAM-sortimentet har også farvede lysstofrør til kreative og dekorative belysningsløsninger. De særlige lysfarver BIOLUX og FLUORA er særligt velegnede til opfostring af små dyr eller stimulering af plantevækst.

Lysstofrør i forskellige former:

T8-, T5-, cirkulære og U-formede lyskilder

OSRAM-lysstofrør er karakteriseret ved lang levetid, lavt strømforbrug og et glimrende forhold mellem pris og kvalitet. Den gennemprøvede lyskildeteknologi omfatter T5-rørformede lyskilder (∅ 16 mm), T8-rørformede lyskilder (∅ 26 mm) samt lyskilder med særlige former (cirkulære og uformede).

  • T8-rørformede lyskilder er en prisbillig løsning til både erhvervsmæssig og privat brug og fås også med særlige lysfarver
  • T5-rørformede lyskilder har høj effektivitet og lang levetid
  • Cirkulære lyskilder fordeler lyset med stor ensartethed på grund af deres form
  • U-formede lyskilder er særligt velegnede til pladsbesparende anvendelse og prisbillige belysningskoncepter

Dyr og planter: Lysstofrør til særlige anvendelsesområder

  • BIOLUX med lysfarve 965 er perfekt til belysning af indelukker til små dyr
  • FLUORA med lysfarve 77 er ideel til at sikre en sund plantevækst